Langø har vestlollands største fiskerihavn og har samtidig en lystbådehavn med plads til adskillige gæstesejlere. Havnen er velegnet til fartøjer op til ca. 11m. Langø bådelaug tilbyder nyt og moderne klubhus til fri afbenyttelse for gæstesejlere. Der er vaskemaskine og tørretumbler. Langø bådelaug tilbyder at udlåne to havkajakker, til alle som vil nyde en tur på fjorden.
Langø Lystbådehavn er en privat havn, som ejes og drives af Langø Bådelaug.
Langø Bådelaug blev stiftet 4. december 1980, og den er en selvejende institution med hjemsted i Lolland kommune.
Bådelaugets formål er at drive Langø Lystbådehavn og udvikle havnen og dens faciliteter, så de passer til tidens krav, samt i øvrigt at virke til gavn for medlemmerne, fritidssejlere og sejlsporten.
Langø Lystbådehavn med ca. 90 bådepladser er først og fremmest blevet anlagt ved hjælp af medlemmernes frivilige arbejde. I 2008 byggede medlemmerne et helt nyt stort klubhus med rigtig fine faciliteter. I 2011 blev der bygget et miljøhus og bro 4 blev forlænget, og i 2015 bliver en proviantbro færdiggjort.